//
Kvalitetssikring


Altid det samme

Normalt er det kedeligt, når man ved, hvad man får. Når man oplever det samme igen og igen. Men ikke når det handler om en kvalitet, en nøjagtighed eller en farve, der altid skal være den samme. Det er nemlig årsagen til, at det er nemt at finde køkkenkataloget fra Bygma i bunken af tilbudsaviser, at Carl Hansen-trykket ser ens ud uanset, hvad det trykkes på, og at Ipod-hvid er blevet en almen kendt farvedefinition. Det kræver præcision og erfaring at ramme plet. Og det kræver, at man kigger på det færdige resultat, inden det sendes af sted – ikke bare engang imellem, men hver gang.

Det vigtigste for os er, at vores kunder er glade. Og det er de kun, hvis de får et tryk, der som minimum lever op til deres forventninger. For at sikre dette, udfører vi forskellige kvalitetssikringer gennem processerne. Ensartet kvalitet er nemlig alfa og omega, når man arbejder med tryk.

Alle trykopgaver tjekkes grundigt af personalet i vores prepress-afdeling. Efter kontrol af jobbet laves der en rippet pdf til dig, som du derefter skal godkende. Vi kan også tilbyde en printkorrektur, hvis dette ønskes. Når du har godkendt den rippede pdf, leverer prepress-afdelingen trykplader til trykkeriet med en kontrolleret pladekile.

Desuden sikres du en ensartet kvalitet af din tryksag, da vi benytter os af processtyret farvestyring. Det vil sige, at vi hele vejen gennem produktionen overholder de krav, der stilles af ISO 12647 standarden, som sikrer dig en ensartet trykkvalitet og korrekt farvemængde.

Derforuden anvender vi kun moderne maskiner, der med jævne mellemrum kalibreres og dagligt kontrolleres. Sluttelig har flere af maskinerne indbygget kontrol, som maskinelt sikrer en ens kvalitet i trykket – og nogle af dem endda løbende under hele trykprocessen.

Uanset om vi har vækket din interesse eller forvirret dig endnu mere, så er du mere end velkommen til at ringe til os.
Vi indstiller gerne gps’en til jeres adresse, eller byder jer indenfor til en kop kaffe og en lille snak. Så hold dig ikke tilbage..
-heller ikke, hvis du ikke har tænkt dig at købe noget.
Vores grafiske konsulenter bliver glade, når bare de får lov til at fortælle om alt det, vi kan.
Du kan fange én af dem på 87 20 87 30.

 


Kontakt os

CS Grafisk A/S
Over Hadstenvej 84-86
DK-8370 Hadsten

Tel. +45 8720 8730
Mail: mail@cs-grafisk.dk