Der er ikke noget som ridser, der kan ødelægge synet af en ny-lakeret bil. Nu lakerer vi godt nok ikke biler, men oplevelsen er for os den samme, når vi ser en tryksag med ridser i lakken.
Det gør ondt helt ind i vores hjerter – medmindre det selvfølgelig er meningen.
For i modsætningen til biler, så behøver hele tryksagen ikke at være lakeret, eller for den sags skyld have samme lakering. Noget kan være matlakeret, noget andet skinnende, der kan skabes effekter med lak, og der kan skrives med lak – og der kan leges med lak.