Skip to main content

Lakker

Ikke en ridse i lakken

Der er ikke noget som ridser, der kan ødelægge synet af en ny-lakeret bil. Nu lakerer vi godt nok ikke biler, men oplevelsen er for os den samme, når vi ser en tryksag med ridser i lakken.

Det gør ondt helt ind i vores hjerter – medmindre det selvfølgelig er meningen.

For i modsætningen til biler, så behøver hele tryksagen ikke at være lakeret, eller for den sags skyld have samme lakering. Noget kan være matlakeret, noget andet skinnende, der kan skabes effekter med lak, og der kan skrives med lak – og der kan leges med lak.

Det skal du overveje

Lak findes i et utal af varianter, som hver især har sine fordele alt afhængig af papiret, det skal trykkes på. Hvilken lak, du skal vælge kommer derfor bl.a. an på papirets tykkelse, sugeevne og overflade – og ikke alle kombinationsmuligheder kan lade sig gøre.

    Vælg den rigtige type lak

    Hos CS Grafisk ved vi, hvad der kan lade sig gøre, og hvordan du opnår det flotteste tryk med forskellige lakker. Og vi ved også, hvilke løsninger, der kan betale sig, og hvilke der koster det hvide ud af øjnene. Sidstnævnte går vi dog langt udenom.

    Også tryksagens produktionstid varierer afhængig af den valgte lak:

    • Tryklak skal hærde på samme måde som trykfarve, hvilket tager lidt tid.
    • Vandlak tørrer hurtigt
    • UV lak tørrer ekstremt hurtigt. UV-lakken har dog den ulempe, at det nemt krakelerer, og derfor ikke er velegnet til flader, der skal bukkes eller falses.

    Jesper Damgaard Petersen

    Grafisk Rådgiver
    23232352

    Skal din tryksag have lak?

    Du behøver ikke give hele din tryksag det glatte lag. Lak kan sagtens trykkes partielt, så det fx kun er dit logo, der tilføjes med lak.

    Lakken kan desuden lægges i forskellige tykkelser, som er med til at gøre tryksagen mere eller mindre slidstærk, bøjelig og eksklusiv.

    Skal vi hjælpe dig videre med din beslutning om lak eller ej? Vores lakspecialister er glade, når bare de får lov til at fortælle om alt det, vi kan. Kontakt os gerne med dit lakbehov.